Warriors #1

I come from a long line of warriors. Min mormor var en kurdisk kriger, og resten af min familie behøver jeg ikke at redegøre for. De kurdiske historie bøger (som er tilbage efter Sadam) redegør for dem. I møder dem en dag, men det er ikke nu. Det at give op har aldrig ligget til min natur, og dette kan ses i mit arbejde. Jeg er en måldrevet type, og jeg ser aldrig det at give op som en mulighed. Jeg har virkelig set frem til dette nye kapitel - dette kapitel som var sin helt egen platform værdi.

I år vil jeg gerne introducere jer for mine produkter, og dette vil jeg gøre i mit navn og ikke bøgernes. Talesofmarble.com er sin egen ære værdig, og den er forbundet med historien omkring hvordan det hele begyndte. Der er (desværre) hændt det, at bloggen er blevet kopieret og delt rundt omkring på diverse sider, jeg vil starte med at påpege at dette ikke er noget jeg understøtter. Men altså, nu hvor den kedelige del af overstået, så vil jeg ønske jer alle sammen et godt nytår.

I år introduceres i for alle de vilde produkter som er i vente, en serie af bøger, en hemmelig gjort række af blogindlæg (som desværre ikke er så hemmelige alligevel) også til sidst men ikke mindst, mit fantastiske firma. Jeg vil også introducere jer for OLIVIA skalaen og holde jer opdateret med henblik for forskningen med det arbejde.

Ydermere får i lov til at følge med i min (skøre) hverdag. Jeg vil gøre jer tilskuer til alle de latterlige måder visse modparter stadig prøver at have en indflydelse på mit liv. Jeg skal nok lukke jer ind i det som sker, men det bliver efter min Bachelor periode er overstået.

Som jeg skrev i det afsluttende indlæg på bøgernes hjemmeside, så handler det for jeg lige nu om at samle løse ender.

Jeg skal have afleveret min bachelor - og modparternes fesne forsøg på at stresse mig i denne periode ved at bombardere mig med tiltag er tiltag uden effekt. Vores egen Honky dorry og en vis advokat som repræsenterer regionen forsøger lige pt at påvirke mit arbejde, et sted ikke længere tilknyttet til personen og har startet året med at lægge ud for det move. Som sagt, alt åbner døre - og dette har resulteret i at der er tale om et vis produktionsselskab som snart tager over, når det kommer til redegørelsen af disse meget virkelige og tåbelige oplevelser som sker lige nu. Its gotten too crazy, og det er usmagelige aspekt i dette afspejler sig i offentligheden interesse i sagen. Loose them camera pounds baby, because its about to get real. Som man siger, eller hvad.

Jeg havde set det komme, og det er derfor, at jeg tog imod ikke een men tre jobtilbud i sin tid. Jeg vidste, at modparten ville prøve at gøre alt hvad han kunne for at gøre det som vedkommende ved, ville gøre mest ondt. At fjerne min mulighed for at passe mine patienter og lave det jeg elsker. Jesus kid, det er kun 3. dag på året, and here we are.

Jeg arbejder for noget langt større, og de tiltag jeg ønsker at skabe i fremtiden og de muligheder jeg ønsker at bane vejen for skal udspringe af noget - og de indlæg, min historie spiller en langt større rolle end det ses her inden presse meddelelsen og udgivelsen af bøgerne (plural baby, plural).

Ligesom aspektet i , at ingen dårlige overskrifter er dårlige, bidrager disse sørgelige fortællinger omkring hvordan de prøver at påvirke mit arbejde til en sag, en kun ser ud til at blive større - og vække mere interesse. Det er da hårdt, men altså, jeg overlever. Som sagt, jeg har taget mine tiltag og arbejder stadig fantastiske steder jeg er glad for, det er et fesent træk at prøve at fratage mig et job jeg endnu ikke er startet op på - og et som ikke ser ud til at virke. Jeg skal nok holde jer opdateret , men indtil videre går tingene vores vej.

Jeg kommer til at være væk i lidt tid, ikke længe men som sagt, løse ender. Jeg skal have afleveret bachelor, også skal der læses korrektur på den forrige blog - og presse meddelelsen skal udsendes. Ydermere skal jeg ud og rejse i lidt tid, da de planer som er i spil for bøgerne kræver en tur til udlandet. Men altså, ingen kvaler, de betaler. Jeg udskyder presse meddelelsen, jeg vil gerne være hjemme når galskaben begynder, og ikke i udlandet. Det bliver ikke længe jeg er væk, og det er ikke meget jeg kan dele med jer nu, men jeg ser frem til at åbne lidt mere op for hvad det er, som foregår bag kulissen snart.

Der sker fantastiske ting, og jeg vågner hver morgen og føler mig så utrolig velsignet for, at have kommet så langt i min rejse. En platform med 130.000 læste indlæg på under et år, og at sørge for at alle de mennesker har læst ( lille) del af min historie føltes fantastisk-også glæder jeg mig, så ufattelig meget til at dele alle mine fantastiske projekter med jer. Projekter som startede grundet platformen (minus OLIVIA hun har været med mig længe)

Det er så vildt de ting som er i spil lige nu, og mit firma er det som virkelig vil rykke lidt rundt på tingene (and that sexy face will kickstart the cause! ) Så hvis jeg er presset på et punkt, så er jeg presset på tålmodigheden, og har det lidt ligesom et barn som venter på det er Juleaften. Julegaverne står lige der, men jeg kan ikke dele dem med jer, før min bachelor og min rejse er overstået.

Men jeg vil øve mig i det nye år - her gælder det at NYDE mit liv, mens jeg involverer mig i alle mine projekter og prøver at redde verden (glæd jer til at møde OLIVIA skalaen!) og starte revolutioner med min NGO. Det er ikke alle, som laver det jeg laver, og fordi jeg kører hele mit cutsie hot stuff ting på insta, er der mange som tit undervurderer mig. Ligesom dengang min bog blev delt rundt uden min samtygge og min blog blev undervurderet i starten af det hele. Look where we are now kids.

De prøvede at stoppe mig fra at poste i vores sygepleje gruppe tilbage i August - men dette var for sent da de gjorde det og tuisindvis af mennesker havde allerede læst mine indlæg. Dette skabte en skare af faste læsere, og vores modparter? De prøvede allerede at få givet mig mundkurv på tilbage i September, længe før jeg nogensinde havde skrevet navne nogle steder.They knew what was coming, og det er mig sådan en glæde at tænke på hvordan det har måttet være og se mig skrive ikke een , men over tyve indlæg omkring hændelserne fra September og frem. Jeg vidste jo også godt, at det ville lede dertil at jeg fik mundkurv på hvis jeg ikke stoppede , men husk nu, jeg ville gerne expose denne voldsomme krænkelseskultur i Regionerne og ansigterne bagved. En række hemmeliggjorte indlæg er svaret. Desuden reflekterer dette hvordan jeg har det med at få mundkurv på. Det er til grin og jeg behandler det ligeledes. Bare fordi jeg samarbejder, redegør det ikke for at jeg finder det mindre latterligt og min sass er en del af gamet.

Jeg er utrolig stolt af mig selv for alt som blev opnået sidste år, og jeg kender spillet nu. Jeg ved hvordan det foregår, derfor har jeg også taget mine tiltag og sørget for at ingen af de ting som modparten prøver at påvirke mig med har en effekt. Jeg arbejder stadig med at lave det jeg elsker, og sidst jeg tjekkede, har jeg lige skrevet en række indlæg på min tidligere platformen, som vil skabe jordskælv når de virkelig offentliggøres og slap afsted med et teeny tiny slap on the wrist i form af, at jeg nu er blevet Voldemortet. Det er til grin, og en million procent prisen værd for at have lov til at at redegøre for hvert eneste detalje i sagen uden at skulle være nødsaget til nogensinde at reelt set snakke om det (i interviews etc).

Alt er sagt, og jeg behøver ikke at udsætte mig selv eller mit arbejde i fremtiden.

Desuden, det move med mit arbejde? Det åbnede dørene for, at et af mine vidner snart kan offentliggøres. Dette kommer i til at elske siden vidnet som beskylder een af lægerne (Voldemort whom we must not mention) for krænkelser er mere end vandt til at være i det offentlige søgelys. Offentlige offentlige søgelys, og ikke sådan lidt cutsie ligesom jeg her bag bloggen lige nu.

For katten da, sikke en start på det nye år. I år vil jeg være bedre til at holde jer opdateret, og oftere vise jer hvad der er som hænder i mit liv. I skal være en del af det hele, kære læsere og virkelig følge godt med i, hvordan denne sag behandles, og hvad det som følger med.

Husk nu, som sidste års blogindlæg redegjorde for; nogle bøger er vi ved at skrive sammen.

Besos

Alarie