Mince #2

Vi har et udtryk i USA. "To make Mince out of someone". Før i tiden plejede man at hentyde til en tærte som blev tilsat kød, - henover tiden har det ændret sig, og man kommer ikke længere kød i tærten. Tilgengæld er udtrykket blevet.

Jeg har voldsomt travlt for tiden, så travlt at jeg har vurderet det bedste for mig lige nu er at sætte bremseklodserne lidt i. Det er fristende at trykke udgiv og starte mit PR madness lige nu, og ventetiden er også frustrerende for jeg, tro mig. Men det mit ego ønsker, og det som er overordnet bedst er to forskellige ting. Timing er alt, og til trods for at jeg ønskede at starte tingene op her i Januar, bliver jeg rådgivet til at vente lidt. Jeg vil tage imod det råd, og holde mig til at gøre det jeg gør bedst, hvilket er at passe mine patienter.

Jeg må lytte til de mennesker, som jeg har hyret til at vide hvad der er bedst. Jeg må indrømme at der er en del af mig som er lidt lettet. I skal tænke på at jeg har kørt på højtryk i et år nu. Et år, 7 kg mindre, et forlag og en opstartet NGO (til trods for vi ikke er lancerede endnu, gør det ikke papirarbejdet lettere optil) 4 skrevne bøger og hele den forrige platform. Nå ja, også var der lige reeksamenerne og min Bachelor. Min OLIVIA skala som blev skabt, og som jeg kæmper ihærdigt for lige nu. Jeg trænger til ro, og jeg trænger til at have tid til at se min familie, og gengælde alt det min fantastiske kæreste giver mig. Jeg har intet overskud haft de sidste par måneder, af ren træthed.

Ive been so exhausted.

Mit hoved er proppet med P-værdier og Cohens K. For dem som kender til arbejdet med statistik ved præcis hvor kedeligt det er - mit fulde fokus har været på min bachelor og nu skal jeg snart op og forsvare min opgave - også direkte ud at rejse efterfølgende. Det irriterer mig, at vi i labratoriet ikke kunne formå (manglende tid) at skabe OLIVIA. Jeg ved godt, at det "bare " er en bachelor opgave og at det ikke er påkrævet det at skulle vise et produkt, men gosh darn it, hvor ville det have været fedt. Algoritmen taler for sig selv, men fuck det kunne have været frækt hvis selve produktet også var klart.

Jeg har haft for travlt, og der har ikke været tid til at tage laboratorie kitlen på - også er det stadig krævende på arbejdet. Arbejdet i laboratoriet må forlægges efter min rejse. Heldigvis er der ikke rush på OLIVIA , som der er på de andre projekter. Det trækker med at være presset og de kommende møder og pitches som vil kræve endnu mere, også er der på arbejdet stadig mange vagter som skal dækkes, kollegaer som er syge for tiden og et pres som er til at mærke her efter jul. Det er som om at alle vores patienter aftaler internt, hvornår de skal komme ind. Kender i det?

Også er der arbejdet på hjemme fronten.

Der er hele tiden e-mails, aftaler , dokumenter som skal gennemlæses og godkendes og kommende kampanger som snart vil kræve deres egen dedikation i forhold til min tid.

Så, i realiteten er alt fantastisk, og jeg kunne ikke bede om meget mere.

Men jeg kan godt mærke, at jeg skal til at tage mig bedre af mig selv. Once chubby cheeked men nu i en tilstand , hvor jeg kan mærke den fysiske effekt "the race" har haft på min krop.

Jeg vil give mig selv den tid inden PR kampagnen startes. Tid til at hvile, rejse, spise og få noget ro.

Jeg har opnået så meget i år at det først er nu hvor the race har lagt sig lidt, at jeg kan se hvad jeg rent faktisk har opnået.

Jeg poster snart at større (og meget vigtigt) indlæg omkring den sammenligning, som jeg prøver at skabe. Det bliver et lidt vildt indlæg, og jeg får besked på at holde fingrene fra tasterne indtil jeg får grønt lys om at udtale mig. Jeg kan sige så meget her.

Vi havde en 30 årig læge, som blev anholdt tilbage i November(22) - han blev beskyldt for præcis de samme ting som you know who. (and if you dont, you soon will) Også var der Torsten, og hele måden den sag blev skjult på.

Og nu er vi her, så når vi rammer den åbne skærm, så har jeg en masse spørgsmål som jeg gerne vil stille nationen - fordi det er helt ufatteligt at det sker igen. Og min sag? Den ER dokumenteret - det interessante aspekt i det er hvordan de her HR ledelser ihærdigt prøver at begrave det. Min advokat sagde det selv i sidste uge , de er begyndt at blive bange for mig , men det er firmaets agenda som er begyndt at trække i dem. Udover det så ved de hvad som venter dem med et af mine vidner som har prydret et par forsider med sine meninger. Denne her sag dør ikke ud, og den kommer til at fylde længe.

Jeg mente det da jeg i starten af den forrige platforms oprettelse fortalte jer at mine agendaer var politiske. Og vores arbejdsgivere har et ansvar. Et ansvar om at stille sikre arbejdspladser til rådighed, og ikke ignorere henvendelser omkring så grove ting - ydermere er det ganske ulovligt at påvirke min mulighed for at passe mit arbejde, blot grundet mine politiske holdninger. Call it what you will, men den der omgang jeg gav parterne jeg skrev om, that nice big slugg in the end hvor jeg gav alle en omgang inden jeg afsluttede sidste års indlæg?

Det er politisk arbejde, og på ingen måder en undskyldning for at diskriminere eller forskelsbehandle mig. Den der anonyme henvendelse til min arbejdsplads (et fesent tiltag fra en vis advokat som repræsenterer modparten) den startede op for en helt ny sag- een som nu vil redegøre for hvor forskelsbehandlingen ligger og hvordan mine menneskerettigheder brydes. Også grundet hvad? Grundet beviser parterne nægter at tage imod.

Det resulterede i, at sagen blev langt større, end jeg havde regnet med, og dette har en positiv effekt i forhold til min retssag, og hele det store billede jeg prøver at bevise.

Im the only one with gutts. Jeg er taknemmelig for, at sagen bliver ved med at udvikle sig, og at der for hvert move åbnes nye døre som skubber sagen hen i retninger, som understøtter de sager vi prøver at skabe. Sager som mit firma en dag vil tale for.

Nå ja , og mens jeg i et år har kæmpet for min ret til arbejde ?

Keep it coming and Ill keep making Mince Pie

Husk nu, a Hoard of one legged puppies!

Til next time

Alarié