Mens rea & Chief one #37

Min mor og jeg er meget forskellige mennesker. Imens jeg kan være trodsig og tit bage præg af hverdagens negativitet når den påvirker mig, er hun altid typen til let og finurligt (og irriterende hurtigt) at lade tingene passere igen. Hun er indbegrebet af sindsrobønnen…Hun plejer altid at sige der ikke er nogen grund til at hænge fast i tingene. ”Det er jo ikke resten af dagens skyld at der lige skete noget dårligt. Dont hold it it against the universe”.

Hun er sød min mor…altså.

I dag skal vi snakke om en vigtig sag. Under retssagen spurgte de mig ind til mit liv som teenager og jeg nævnte at jeg havde skrevet musik sammen med Chief one. Hygge musik dengang jeg arbejdede som sangskriver. Jeg har aldrig sagt at jeg er blevet betalt for det, men han var en stor del af min hverdag dengang jeg var ung og spillede musik. Jeg gik på et projekt sammen med ham, - et han nu kalder for et ”kursus for udsatte børn”…Altså det er jo ikke helt rigtigt.

Sandt nok jeg lærte ham at kende igennem et projekt med ham for hyggens skyld – men han undlader at fortælle at jeg har efterfølgende også var forbi hans studie og indspille vokaler for ham. Han har også undladt at fortælle at jeg engang spillede hygge musik med #### i et band vi prøvede at opstarte (uden det lykkeds) og at han fulgte os tæt. Ydermere har han negligeret at fortælle han skrev det flotteste anbefalingsbrev til mig dengang jeg kom ind på Aurehøj gymnasium.

Lad os hoppe ned i det . Manden udtaler sig således (baseret på journalisternes ringe evner til at skrive hvad jeg reelt har sagt i retten). ”

"For over 12 år siden havde jeg en lille musik skole for mistrivende børn, der var skoletrætte eller var lidt ude på dybt vand. Jeg havde to hold af 8 unge børn på hver. Her fik begge hold 10 timer, der handlede om, hvordan man skrev en sang og musikhistorie."

"Det varede en måned, og hun var på et af de hold. Siden da har jeg ikke været i kontakt eller hørt fra hende andet end Facebook-opslag."

Chief…Lyver du nu fordi jeg står i en shitstorm? Jeg syntes vores samtale igennem mange år redegør for noget andet.

Der er også en anden ting vi skal snakke om.

Så er der misforståelsen omkring de 100.000 kr universal betalte eenaf dine kunstnere engang ? Se chief har altid haft et blødende hjerte for unge kunstnere, for ildsjælene som kæmpede. Han opdagede en kunstner til et skole arrangerement og var den som opdagede hende indledningsvist. Da han signede deres band sammen med Remee og universal, der sker der følgende.

Til et random møde spørger universal den unge kunstner ”Hvad de syntes om den bonus de havde fået udbetalt på de 100.000 kr”?...i det øjeblik fortalte kunstneren mig at hende og hendes band kammerat blot kiggede uforstående på hinanden og derefter på menneskerne fra pladeselskabet. ”Hvilke penge” fik de fremstammet. Herefter informerede pladeselskabet dem om at pengene var blevet udbetalt til Chief og Remee, men at det havde været til dem.

Basically var pengene forsvundet fra de nye og opkommende (men succesrige!) kunstnere og de havde undladt at informere dem om det. Se kunstneren var sød. Alt for sød – og hun gjorde aldrig noget ved sagen end at få sine penge igen og afsluttede deres bånd på den måde på respektabelt vis…men det var altså et shitty move og et som efterlod hende ærgeligt.

Kan vi ikke få nogle af de flinke journalister til at grave lidt i denne sag? Det er jo spændende og jeg vil vide hvad mens rea er for at udnytte en ung og ny kunstner på den måde?

Jeg har boet på børnehjem, og jeg var engang udsat, det er rigtigt – men at han hentyder til det som et velgørende projekt, frem for at undlade at informere om at han tjente PENGE på os hver især er negligering. Kunne skatte styrelsen mon grave lidt her? Vi var ca 20 unge som i alt betalte ca 5000 hver hen over en periode på en måned.

-              Også er der alle de andre encounters i chiefment med at synge lidt backup her og der og det faktum at jeg fik sangundervisning af din daværende kone. Det er tarveligt at lyve og sige vi ikke har haft kontakten siden da. For helvede Chief.

Du skuffer alle de unge menneskesker som du engang har troet på og som har lagt deres tillid i dig. Det er vist en ommer det der.

Jeg lader beskederne svare på den fine artikel fra se og hør i sig selv.

Som man siger ” a smooth sea never makes a skilled sailor”.

Jeg har intet imod at være kendt I medierne som hende som exposer folk -  i behøver ikke at kunne lide mig for at arbejdet bliver gjort. Nu er tingene så småt ved at komme frem med politikersagen og det er godt at se hvordan bordet har vendt sig. Så det er rigtigt nok when it rains it pours og der var mange måneder hvor jeg kæmpede med de ting han havde udsat mig for og det efterfølgende traume af at blive tiltalt for noget så absurd fordi jeg nægtede at slette de beskeder han havde sendt mig – der er aldrig nogen som er blevet afpressede men jeg har vedligeholdt mig retten til at beholde materialet og skrive om det. SKRIVE om det som jeg er i min gode ret til så længe jeg kan dokumenterer det jeg skriver er SANDT. De kan ikke smide mig i fængsel for at være efterforskende forfatter.

But they sure will try….

En person som er god i kamp er ikke kun god til at give slag, de skal også kunne rumme det at tage imod selv. Det er præcis det som er hændt de sidste mange måneder indtil sagen kom i retten og beviserne blev lagt på bordet. Jeg kommer aldrig nogensinde til at stoppe med at kæmpe for, at vi skal italesætte vores oplevelser hvis vi falder over de farlige typer (og hvis det kan bevises)  og det er i samfundets bedste interesse at have indsigt i.

Nu arbejder foreningen med offentligt ansatte men oh boy, det er også de politiske og kulturelle typer som ser ud til at trække overskrifterne ind. Altså, jeg har det helt fint med at være kendt som hende Mogulen indenfor det at expose de typer som har gjort sig fortjent til det.

Ups, but ill do it again. # britney (Indenfor lovens /foreningens rammer denne gang :) )

Jeg syntes det er voldsomt hvordan folk dømmer mig fordi jeg er et lighthearted menneske. Jeg vil prøve at sætte nogle ord på det. Jeg syntes det er vanvittigt sørgeligt at det er JEG som står på den anklagebænk til trods for jeg har alle beviserne som kan redegøre for det er modparterne ( ikke glemme lægen) som har seriekrænket og udnyttet. – Og fordi det simpelthen er sådan et absurd scenarie, så bliver jeg nødt til at behandle det som den joke det er. Det havde været noget helt andet såfremt det var dem som stod på anklagebænken.

Jeg voksede op i et krigshærdet land – og i min familie til trods for at verden omkring kun rungede af krig og smerte, så kommer jeg fra en familie hvor vi altid med lethed og på frisindet vis kunne snakke om smerten – uden at bryde ned. Altså, jeg er blevet lært at hvis der er ting som du ikke KAN ændre så SKAL du acceptere det (ligesom sindsro bønnen) fordi når du accepterer DET så kan du også tage magten/genvinde magten over det traumatiske scenarie. Så jeg er altid blevet lært at det er okay man på let vis og med et smil i mundvigen kan snakke om de mest traumatiske hændelser.

Og nu sidder der mennesker som dømmer min sag og jeg fordi de ikke kan ”lide min personlighed”…Lol hårdt altså, der må jeg godt forvente at voksne mennesker kan tage sig sammen. Jeg har ikke tænkt mig at lade de her mænd, de her tarvelige typer tage mere fra mig . Jeg nægter at være deprimeret og præget af noget negativt omtale eller tarvelige episoder og lade det had være med til at forme mig. I sand Elle Woods stil har jeg tænkt mig at forblive farverig, positiv og ligeså naiv jeg vil være i verdenen indtil den (vil prøve på!) at strippe mig fra det sidste uskyld jeg har tilbage.  Selvfølgelig skal jeg kunne tage gas på sagen og latterliggøre præcis hvad der er de prøver på.

I ser en anden mine når det er dem som sagsøges af mig næste år.

Jeg var ved at dø i retten sidst og havde virkelig svært ved at holde minen på et tidspunkt. Der var et øjeblik hvor anklageren gennemgik min (gamle) platform og hjemmeside. Og én for én læste hun alle punkerne op på menuen. ”Blog indlæg…Kontakt…Baggrund…Sagen med lægen”… også tog hun en pause idet hun nåede til det sidste punkt og kiggede op et øjeblik inden hun læste videre til det sidste punkt på menuen. …”og Karens”…sagde hun så og kiggede lidt dystert på mig og fortsatte. (Jeg havde lavet en side dedikeret til i delte jeres Karens oplevelser med mig, lol ). Idet hun sagde det kiggede alle på hendes computer hvor der med et stort klistermærke stod skrevet ”KAREN”….Hun hed selv Karen, og ja, hun er ret så Karen agtigt.

Følg med på torsdag og fredag når vi lander i retten igen og der bliver afspillet samtalen fra det famøse møde på Pulp (hvor politikeren kun afleverede den korte version og ikke den hele til politiet…upsi, jeg har den hele….)

Alarié