Lemony Snicket (part two, just a union but not a union) #14

Kære venner

Inden udsendelsen af pressemeddelelsen har jeg nogle tanker jeg godt kunne tænke mig at få ned på papir. Jeg har været så god, at jeg har hele serier af blog indlæg jeg kan køre PR kampagner på inden der er tale om nogle bøger overhovedet. Det er ret sejt, når man tænker over at redaktionerne kræver et nyt produkt ved udsendelsen af hver release. Skal vi tælle hvor mange års PR mit imperie af bøger og række af (hemmelige, ih det sexet) blogindlæg kan skabe? Det handler om at redegøre over for de parter som er løbet fra deres ansvar i et år, at der ikke er noget der hedder det at gemme sig fra sit ansvar. Misbrug af ens stilling og auroritet can only get you so far, og det er kun indenfor deres vægge.

Herude er vi der hvor jeg har mestret det at bunde.

Jeg vil gerne dele nogle ting med jer- Først og fremmest kunne jeg godt tænke mig at smide en kæmpe tanke til alle patienter, om end har måtte have haft en dårlig oplevelse på det pågældende afsnit som min krænker arbejdede for. Jeg er nysgerrig over offentlighedens reaktion på disse ting jeg skal til at præsentere for jer. Jeg vil gerne fremlægge helt præcist hvordan denne ledelse og regionen vælger at bruge jeres skattepenge. De går skam ikke til at skaffe flere medarbejdere eller flere ressourcer som kan lette vores arbejdsbyrde eller forbedre en allerede stagnerende patientsikkerhed. Nej, lige nu er det Region H som finansierer min krænkers advokat. En krænker med adskillige klager bag ham efterhånden fra medarbejdere som er blevet til sidestillet for den ene mand blot.

Vi arbejdede på samme afsnit – og til trods for at det er mig som gik til politiet, mig som er blevet krænket og jeg som har vidner på mine krænkelser (og ydermere flere vidner udover det på mandens andre krænkelser, puha) så var det mig som mistede mit arbejde, mig som aldrig blev skænket en samtale og mig(mit job), som efterfølgende blev til sidestillet af Region hovedstaden for blot at skrive om mine krænkelser.

Jeg vil redegøre klart, at vi begge var medarbejdere på det afsnit, og alligevel har vi et afsnit som ikke forviser objektivitet eller saglighed ved at vælge at finansiere den mandlige krænkers advokat, mens de har fyret ofret. Hvorfor blev jeg sat på en sort liste som skulle påvirke alle mine jobmuligheder?

Var det pga det jeg skrev? Mine blog indlæg?

Nope – faktisk var det fordi at modparten helt specifikt fik sin advokat (hospitalets) til at sende filer ind til ”central HR”. Filer som politiet ikke redegør for er okay at bliver delt.

I bund og grund er det to mænd som har siddet i et rum og virkelig plottet, helt specifikt hvordan de kunne yde mest skade mod en ung sygeplejerske som den ene havde krænket seksuelt. De gjorde dette i håb om at det ville få mig til at stoppe – at give op. Måske håbede de at jeg ville få nok og begå selvmord ligesom Torsten, eller ligesom Kristian? (overlægerne). Det er jo sådan systemet presser og behandler de sundhedsfaglige som har indset hvordan dette system virkeligt hænger sammen og som kritiserer det. Mig og Kristian har gjort det for patienternes skyld, og det er forkasteligt måden vi begge er blevet behandlet på.

Som alt andet, its compltley backfired. Nu er det ikke mig som er vred, nu er de hardcore feminister også med på banen. Modparten vil hævde at han ”intet har gjort galt”, men jeg kan informere jer om at det kun er ham som kan have givet sin advokat tilladelse til at sende disse ting videre i systemet, såfremt advokaten har handlet uden hans samtygge er det ulovligt – også falder sagen igen fra hinanden.

Bjørne kan ikke nå deres ryg – det er derfor de klør deres ryg op af træer . Min krænker formåede aldrig at finde sin rygrad, og det her med at spille offer fordi man ikke kan tage ansvar for ens egne seksuelle divergerende adfærd er ikke muligt. Jamen dog.

Sikke et offer, som aldrig har skænket rækken af mennesker som har klaget over ham en samtale, manden som aldrig har hørt på nogle af os.

Nu skal i høre hvor den rigtige tragedie ligger – Han er den første som kommer til at betale alle priserne for en ledelses uhensigtsmæssige valg og hans egen krænkende adfærd. Og ved i hvad? Der var engang hvor denne tanke forekom mig som tarveligt, da jeg oprigtigt mente at ledelsen havde en ligeså stor rolle i sagen – men nu står det hele klart.

Hvis han aldrig havde gjort noget galt, hvor forelå problemet så i at give mig chancen og muligheden for at redegøre for det?

Sådan er der desværre nogle mænd som opfører sig – det er jo klammest når det er lægerne. Dem vi stoler på og lægger vores tillid i. Ad for helvede. Hvorfor skulle man nogensinde have lyst til at lægge ansigtet til at en ung sygeplejerskestuderende skulle miste sit arbejde og alle sine muligheder grundet én selv?

Ydermere, hvem er dum nok til at tro, at det er noget de kan slippe afsted med i denne alder.

Det er ikke kun hans skyld . Husk nu, daddy var forretningsmand og toppede i 90erne- han har lært ham hvordan man behandlede kvinder dengang, og hvordan det altid har været gjort.

At han ikke vidste bedre og tror at man kan tillade sig at nægte at behandle folk som ligestillede blot fordi man er i en stilling over dem, er en fejl som udspringer sig af den ignorance den følelsesmæssige handikappede tilstand han er i, og nok har været i hele sit liv.

Han har gjort alt for, at jeg skulle miste mit arbejde.

For fucks sake, mundkurven udmundede sig i en fed kontrakt og at hele det første år skal handle om bloggen.

Nu afventer vi en kommende PR kampagne som skal vise resten af omverdenen præcis hvad det er som vi har at gøre med. Mennesker som gør som de vil, og som ikke kunne være mere ligeglade med det som er bedst for vores fag eller vores patienter .

Mind you, at udover ham så har jeg 3 andre læger fra det pågældende afsnit på en liste – og nøj hvor jeg glæder mig til at præsentere enhver kummerlig eksemplar for omverdenen, inklusive de vidner som har været en del af denne sag. Som jeg skrev i mit sidste indlæg, når det omhandler anliggender som er grove anklager som ledelserne afviser, er det eneste rigtige at gøre at dele informationen med offentligheden. Faktisk efterspørger jeg en retsag som kan drage fokus på de forvaltningsmæssige rettigheder studerende ikke har samt det at skabe love som kan umuliggøre det at sundhedsfaglige skal ignorere grove anklager i fremtiden. Med autorisationen på spil! Dette skal også involverede det ikke at skænke sine egne ofre en samtale med ledelser.

Det skal handle om at umuliggøre det at stille gøre ofre i fremtiden blot fordi hierarkiet tillader det.

I virkeligheden er hans ledelses handlinger om ikke at tage imod de her vidneerklæringer ligeså stor en del af at tingene nåede hertil.

Den sjove del? Jeg gjorde alt for at give ham en mulighed for at holde sig ude af sagen. Arrogancen udmundede sig i at hele verden snart kan dømme disse handlinger.

Der foreligger to tragiske sandheder som bøgerne kommer til at redegøre for på romantisk og litterært vis. De sande lektier i bøgerne.

Den første lektie er lektien om, hvordan det er at nogle mænd (dem som oftest er blindet af deres egen arrogance) ikke opfatter hvordan deres adfærd, deres ord og deres måde at være på kan have voldsomme konsekvenser for andre. Det er én ting ikke at fatte det selv, fordi ens far (antager jeg) er følelsesmæssig crippled og være så dum, at man lander i en shitstorm. (ups) Det er en anden ting, decideret at…Erebus, ondskab. I have no words. Det er én ting decideret at være ond og ikke ville lytte til andre som er blevet såret af en, ikke at ville lytte til ens ofre – det er en anden ting at lægen så bevidst prøver at få mig fyret fra en hel region (og ender med at få slynget sagen i en heeeelt anden retning lolz) og vælger at fremvise sig som det slags menneske for offentlighedens skue, frem for at tage sig sammen og tage det længe ventede ansvar internt.

Ledelsen på hans afsnit gjorde alt for at denne sag skulle være noget som omhandlede jeg og ham, og ikke jeg og dem (ledelsen). Og det var derfor at jeg udsatte mig selv og gjorde alt for, at denne ”mand” (sørgeligt udtryk i dette tilfælde) ville holde sig ud af alle ligninger som kom i nærheden af mine projekter og min sager. At det ikke skulle være i hans navn at de behandlede mig sådan.

Men altså, måske burde jeg klappe hesten lidt. Jeg ønsker ikke en dialog med modparterne, og min advokat er den eneste som længes efter at fange bjørne. Jo mere de prøver at nedtrykke mig, jo mere content er der, jo flere års PR kampagner, jo mere at dele med offentligheden. Teknisk set, hvis jeg virkelig tænker over det, så lægger de usle handlinger grundlaget for et efterhånden ressourcestærkt firma som nu både samarbejder med et kvindeård, NGOer (OLIVIA) og ofre på arbejdsmarkedet – nå ja, også må vi ikke glemme de FEM bøger. Måske burde jeg faktisk takke modparterne.

Vi kan ikke have mennesker som stadig opfører sig som om at de lever i 50erne, og de der typer som stadig promoverer den slags adfærd?…Yeah, they gotta go. En faglig slags natural selection, det er sådan som jeg ser det her, det er så kold som jeg er blevet. Jeg mener oprigtigt ikke at de slags mennesker skal have lov til at arbejde med patienter, og ihærdigt mener jeg at det er et spørgsmål det som er bedst for nationen og dets sikkerhed at vi på meget åben vis fremlægger deres (dokumenterede!) handlinger for verden – ISÆR dem som deres ledelser ikke vil tage imod.

Hvis det ikke påvirker folk at høre hvad krænkerne har gjort- vil det i hvert fald forarge dem at høre hvordan mine oplevelser og vidner er blevet benægtet og måden jeg blev behandlet på. Det er så vigtigt at folk kender til den måde de her slags sager håndteres på, da det siger noget om den overordnede patient sikkerhed, et offentligheden fortjener at have indblik i. Selv hvis det var uden hans ansigt, er måden denne sag blevet håndteret på så grotesk, at det er det som vil efterlade denne sag i folks hukommelser mange år efter.

Jeg blev behandlet som om jeg var intet værd – og som at mine krænkelser var intet værd.

Min historie er information, til de forældre til unge piger som overvejer at læse til sygeplejersker. Dette er hvad I skal forvente, skulle det værste ske for jeres børn på jobbet.

Hvorfor? fordi hospitalerne er ledet af HR afdelinger (uempatiske jakkesæt som aldrig har arbejdet med mennesker) og typer som har alt for meget magt, og alt for lidt empati. Det er faktisk sket for SÅ mange medarbejdere, at vi nu er tøet til at starte vores helt eget fællesskab og firma, udelukkende med den agenda af at sørge for vi får de rigtige ledelser. Vi er de slags ofre som aldrig vil nøjes med en økonomisk erstatning, og de slags ofre, som bliver ved indtil den dag der sker en omrokering.

Jeg deler nyheder omkring bøgerne her inden længe.

I mellemtiden, find vores marmorfortællinger spille liste på spotify, og nå ja, tak for de internationale fans. Hold da op en udvidelse siden den nye platforms opstart. Tak for jer (og tak for google automatisk oversætter ens hjemmeside ).

Alarié