top of page

ET VOÌLA (BLONDIE) #18

Kære læsere


I kan med fordel høre denne i baggrunden mens i læser med for den fulde oplevelse


Så er det endelig tid til et nyt indlæg fra mig. Der sker voldsomt meget bag kulissen lige nu, og det er svært at holde tungen i munden. Svært, men nødvendigt. I bliver snart introduceret til alt det som foregår, men alt er planlagt til sin tid. I mellemtiden må i være dygtige til at læse imellem linjerne, og huske at jeg er den slags forfatter som elsker at spille spil. Kan i huske sidste års serie af indlæg? Mine nedtællinger og stemmerunden i forhold til mine indlæg?

I like to play games...the petty kind.


Det skal ikke undre jer, at jeg har lidt fransk i mig. Jeg elsker det franske folk, og vigtigst af alt, den smålighed som følger med med måden de kæmper på.

Denne gang i stedet for at bryde blod som med Marie Antionette , blev Præsident Macrons yndlings restaurant smurt og kylet ind i afføring. Denne gang gik det decideret udover hans livskvalitet og de små ting, som virkelig bringer manden glæde.

We fight Petty and with a dash of passion, always.



Jeg har brugt de sidste måneder på strategisk vis at skabe mig det nødvendige fundament. Jeg må indrømme, at omkring jul der havde jeg sat en hel anden agenda for disse ting, men efter nøje sjælransagelse og det at skubbe mit ego til side, har jeg valgt at lytte til de mennesker som jeg har hyret, og valgt at følge den strategi de har lagt ud.

Den strategi førte ventetid med sig.


Først skulle jeg igennem mine reeksaminer og komme igennem min Bachelor periode. OLIVIA skalaen blev opfundet og lige PT har jeg en italiensk forsker som er i tænkeboksen og som har hovedet nede i bøgerne i forhold til at færdiggøre produktet som følger med mit vurderingsredskab.

Så skulle jeg opbygge min sag og mit forsvar i forhold til den famøse sanktionering fra Region H fordi jeg skriver om mine krænkelser. Hertil lå arbejdet med Danmarks whistleblowerordning som blev finpudset her til slut inden det hele det starter.

Ydermere er jeg kommet igennem starten af min nye arbejdes periode og virkelig landet i rollen som ny sygeplejerske. Det er lidt vildt, at sige ja til sætningen "Ja, det er mig som er den ansvarshavende sygeplejerske" når der skal koordineres rundt på et operativt afsnit. Jeg har virkelig overrasket mig selv her, og jeg er så stolt af mig selv. Jeg står med vildt meget ansvar, og nogle gange er der nogle hårde beslutninger som skal træffes, og det er skræmmende, at være den som træffer dem.

Adulting hard level 2.0, here we go.


Jeg har fået styr på istandsættelsen af min lejlighed, udover dette er har der været fokus på livskvalitet og det at nyde livet i stor stil. Der er mange fundamenter som er faldet på plads.

Jeg kom igennem det med min sygdom, og kom igennem chok fasen og de indledende tiltag, som desværre gjorde ondt på flere punkter. For at toppe den af, sluttede jeg min periode som ny af med, at brække min fod efter en danse ulykke og har lært at rumme smerten ved at gå rundt på en brækket fod på arbejde, jeg har stadig ikke haft en eneste sygedag.



Og med henblik på sagerne her? Der valgte jeg at gøre som jeg blev rådet til, og samarbejder med et forlag i forhold til bøgerne - ydermere er firmaet ved at blive opstartet og skabt, og der er dygtige mennesker som arbejder på hjemmesider, formuleringerne og alt det logistiske i forhold til opstart og lancering.

Nu hvor fundamenterne er skabt, er der i løbet af sommerferien fokus på at finpudse pressemeddelelsen og gøre klar til at indtroducere jer for projekterne.

Jeg blev nødsaget til vente, indtil forhandlinger omkring livshistorier, blogs og arbejde var overstået, også er jeg så uheldig at vi rammer en sommerferieperiode hvor maj-juli er røde zoner i forhold til lanceringen af en presse meddelse. Jeg har haft så svært ved at acceptere det faktum, da jeg selv havde ønsket om at "press play" så hurtigt som muligt, så de her mennesker som har gjort sig til en del af min sag snart kan opleve konsekvenserne for deres handlinger.

Min sag er vigtig og det at fortælle min historie er den vigtigste del . I led af ethvert closing argument i en retssag, henviser advokaten altid til lignende sager til slut og præsenterer dem for dommeren. Dette kan både være for at drage perspektiver til selve sagerne, og ikke mindst de domme som er udvist i dem. Det er så vigtigt at jeg fortæller min historie, da mine oplevelser skal bruges for at skabe reelle ændringer i en lovgivning, som i den grad trænger til en finpudsning når det gælder forvaltningsmæssige rettigheder for unge studerende (og lækre damer, åbenbart).

Jeg kommer ikke til at stoppe, før jeg har opnået den ønskede forandring.


Jeg drømte også om at gå med en fin hvid kjole som lille, og det var aldrig en brudekjole.


Jeg har altid villet være Sygeplejerske og gøre en forskel, bane en vej. Opnå reelle forandringer i håbet om bedre vilkår, flere kollegaer og en forbedret patientsikkerhed.

Vi som medarbejdere er den vigtigste del af den patientsikkerhed. Det duede ikke, da bjørne og regioner forsøgte at give mig mundkurv på og fjerne mit eksistensgrundlag ved at sanktionere mig for at skrive om mine krænkelser og det organisatoriske kaos jeg blev præsenteret for.


Sidste års 150.000 læste indlæg? That was my left strike going viral.




Næste skridt er planlagt udførligt og jeg er klar til at tage kampen op. I år har jeg allerede været igennem "den store mølle", som et af mine vidner engang så fint beskrev. At prøve at rode ved mit eksistensgrundlag førte kun den ting med sig; Muligheder.


Husk nu, jeg er ikke ude efter at starte en mindre debat og jeg har aldrig higet efter 15 minutter; Jeg er interesseret i at sætte foden ned på politisk vis, og er ved at kickstarte en bølge og en hel ny måde at gøre tingene på i fremtiden.


De sundhedsfaglige idag, forsvaret, Mærsk og de andre store i morgen.


Jeg føler næsten, at det lige nu er det perfekte tidspunkt at præsentere jer for et af de sager, som mit firma har beskæftiget sig med i år. Husk nu, vi er blot et fællesskab; men et stærkt et af slagsen.


Herved vil jeg gerne introducere jer for R75 sagen.

En mandlig oversygeplejerske er blevet fyret. Hvorfor? Jeg kan ikke røbe for meget; til gengæld kan jeg kærligt påpege at denne (dumdristige) mand havde på uberettiget vis fyret 7 medarbejdere fra sit eget afsnit sidste år (kvinder alle sammen) - Dette år fyrede han yderligere to andre. Undertegnede blev fyret, fordi min krænkers kollega og ven kontaktede ham (lang historie; læs tidligere indlæg), og sammen med min fyring? Der fyrede han også min kollega fordi han vidste at vi var veninder.

Dette var efter 1.5 uges ansættelse, uden en faglig årsag....Det gav ikke mening.


Jeg gjorde arbejdet igennem firmaet denne gang, frem for at føre mine agendaer igennem kreative indlæg som i blev præsenteret for sidste år.

Jeg fandt ud af, at udover os to, så var der de syv andre - Dette præsenterede jeg for ledelsen, samt med nyhederne om de kommende pressemeddelse og projekter.


Han blev afskediget en måned efter.


Jeg glæder mig til snart at præsentere jer for mit firma. Jeg tror oprigtigt på, at det kræver det at stå sammen for at skabe de forandringer vi ønsker. De slags som økonomiske plastre ikke ville kunne være svaret på.


Så herved et kæmpe statement fra os ofre til de uretfærdige og krænkende og et tidligt peep fra min NGO af til fremtidige ledere som overser krænkelser og fyrrer ofre for at klage: Her henviser jeg til sangen som kører i baggrunden, for at citere Blondie.


Jeg vil ikke sige mere, andet end, at det aldrig ser kønt ud med sådanne sager når de rammer offentligheden. Derfor er ledelserne også villige til at skaffe sig af med de typer, som skulle virke til at bringe de interessante overskrifter ind i fremtiden. Jeg har en ledelse bag mig, som støtter mig i mit arbejde og ikke mindst, mit end goal.

Udover dette har jeg et litterært imperium som efterhånden nærmer sig Harry potter længder og en NGO som er klar til at sætte og skabe en hel ny kurs, den revolutionerende af slagen.

OLIVIA vil tale for sig selv en dag, og hende møder i igennem mine sygeplejefaglige teorier, som får sin helt egne bøger en dag.


Jeg ser mig spændt på, hvad modparterne har at byde på, og hvordan der vil tøs til at grave sig ud af dette synkende hul.


Jeg er virkelig stolt af mig selv, for alt det som jeg har formået at skabe. Mest af alt, er jeg stolt af måden jeg har formået at mestre smerten på og tage den med et gran salt. Det gjorde ondt i starten, men spørger du mig idag hvordan det føltes, vil jeg med et smil på læberne fortælle dig, at man aldrig rigtig har været forfatter alligevel, før det er man er blevet sanktioneret fra et sted eller to eller er ved at starte den næste underground subkultur. Min består bare af lækre damer med en agenda; agendaen om alt blive behandlet ligeværdigt.

My hot girl union.


ej , jeg driller bare. Men sådan, helt seriøst.


Jeg er ved at mestre det der, med at mit liv pludselig er som en film. Mind you, at jeg prøvede at få modparten til at sagsøge mig ved at vise tænder med mine indlæg, og da han indså at jeg havde mine vidner på plads og ikke turde at sørge for at sætte sagen foran en dommer? Der fik han lukket min blog ned igennem politiet da krænkeren selv følte sig krænket over at vi åbenlyst delte vores oplevelser med ham. A chickenshit move, men det var hvad det var. Det åbnede døre, og ydermere, skabe det sagerne . (plural baby, plural)

Lang historie kort, så har jeg været så meget frem og tilbage med politet, at jeg efterhånden er ved at skabe mig et finurligt og spøjst bekendtskab med dem. De to damer for eksempel, L. og A, som har prøvet at anholde mig siden September sidste år.


Det er ikke lykkens endnu, da jeg altid har mine argumenter og lovgivningen på min side. Det er næsten hyggeligt, hvordan vi har kendt hinanden så længe nu, at vi kan føre en hverdagssnak omkring bordet imellem aktindsigter og afhøringer.


"Har A. født endnu?"..

."Nej, hun føder snart"..

."Hvad er det hendes 5. barn?"

"Ja, Lillyeana". "Nej hvor hyggeligt, hvad med dig, L. Du ser også ud til at springe snart, det er den 3. ikke?".


Hun er sød, hende politidamen. Faktisk, er de alle sammen søde. Søde og henviser mig til at starte mine sager op imod regionerne, da selv de kan mæske uretfærdighedsfølelsen som følger med, når man sådan hører min historie.

Vi er ved at blive tætte, er det jeg prøver at fortæller jer - og det er hyggeligt, ser vi bort fra det faktum at de har prøvet at finde argumenterne for at anholde mig uden at det er lykkedes. Det er lidt sjovt, det hele sådan som det er.


"L. Hvorfor er min sag ikke blevet startet op, mens i er SÅ hurtige til at starte hans usle sag omkring et tilhold imod min BLOG". (its hilarious, really)


"Jamen, tilfældigvis har vi ikke så travlt her på denne afdeling som håndterer disse slags sager, mens jeg ved at der specifikt i din afdeling er overlast af sager og meget travlt".


...I was stunned. Her var det, den danske lovgivning som viste sig på sit fineste vis. Jeg blev mindet om dette efter en samtale med statsanklageren, hvor jeg blev gjort opmærksom på, at hvis du ikke selv opstiller dit forsvar (lovgivninger) og argumenter, så vil de bevidst ignorere dem, indtil du selv gør dem opmærksom på at det eksisterer. Ergo, youre on your own og hvis de kan knalde dig for noget latterligt blot fordi du ikke er opmærksom på dine rettigheder, så vil de prøve at gøre det.

Prøve.


Heldigvis er det ikke det mest kniv skarpe arbejde som udføres i den afdeling (lolz hard), og resultatet af denne feste lockdown af min blog (på den facon) blev ulovliggjort. Det er næsten lidt frækt, og Danmarks whistleblowerforening og det danske politi er ikke enige i dette henssende.

En spændende sag, som i snart præsenteres for kære læsere.


Det er naivt at tro, at man kan skamme mig, sanktionere mig og ulovliggøre mig for at stoppe mig. Jeg tilhører et af de modigste folkefærd som findes, og de kurdiske kvinders mod behøver jeg ikke at redegøre for. Jeg mindes dengang da jeg var lille, og der en aften var blevet meldt bombeangreb fra Sadam af. Han gik på strategisk vis efter de kurdiske landsbyer og de steder på bjergene, hvor der var mest lys. Landsbyerne spillede en stor rolle i den kurdiske historie og var en hel essentiel del af vores stolthed. Det var landsbyerne som skjulte og beskyttede vores peshmerga soldater om natten og gav dem ly. Saddams plan var at udryde alle de kurdiske landsbyer, og han havde det som kurderne ikke havde, teknologi, bedre våben og ikke mindst luftbårne midler. Kurdernes modsvar var på de aftener at opfordre alle i landet og alle i byen til at tænde deres lys. Alle lys, så Saddam fra luften ikke kunne skelne mellem hvad som var landsby og hvad som var almen befolkning.


Min bedstefars marmorpalads lyste op i flere måneder på et tidspunkt, på strategisk vis designet til at decoy. Til at beskytte.

Jeg ved ikke hvad de forventede, ærlig talt. Det der med at være modig, det er ikke noget som stopper med mine bedsteforældres arv og minde. Det fortsætter, og jeg har tænkt mig at tage kampen op.


With the greatest force of light.





Lets talk about the scarlet A!


Kan i huske den måde hvor på jeg blev udskammet og behandlet dårligt grundet andres mindreværdskomplekser og usaglighed?


I introduceres snart for the Scarlet N, et vi kan gå med for at vise, at vi er en del af det nye fællesskab som i snart introduceres for. Det fællesskab som opfordrer os til at stå sammen med vores oplevelser og mod vores krænkere for at opnå det som virkelig er ønsket: Reel forandring.


Det har været en virkelig interessant rejse for mig alt det her, og på de sidste ti år er jeg gået fra at arbejde som ghostwriter og sangskriver, altid skjult mig bag mine ord til at blive underviser, sygeplejerske, forfatter og iværksætter på mest åbne vis. Det er lidt skæbnenssjovt, og måske noget som et eller andet sted altid har været meningen.


Så jeg vil bide min tunge og væbne mig med tålmodighed, den tålmodighed som førte til alle de fantastiske projekter jeg arbejder med idag. Ogå mener jeg det jeg skrev sidste år, når jeg rammer, rammer jeg som en bus som kører 150 km/t.

På een gang introduceres i for en NGO, sidste års indlæg og den første udgivelse og serien af marmorfortællinger .


Stay tuned with me, because before you know it


ET VOÌLA



Alarié





Комментарии


17907356096258026.jpg

Hi, thanks for stopping by!

Husk at Talesofmarble stadig er aktuel. Denne platform forbeholdes personlige indlæg.

Let the posts
come to you.

Thanks for submitting!

  • Instagram
  • Twitter
bottom of page