Cultural alchemists & mindgames #38

“-Life is a game, boy. Life is a game that one plays according to the rule."

-Yes, sir. I know it is. I know it.

-"Game, my ass. Some game. If you get on the side where all the hot-shots are, then it's a game, all right-I'll admit that. But if you get on the other side, where there aren't any hot-shots, then what's a game about it? Nothing. No game.”

―J. D. Salinger,The Catcher in the Rye

Idag indså jeg lidt, at jeg var ligesom Holden. Holden Clauffield i min yndlingsbog, The Catcher in the rye.

Jeg har i mange år snakket om The Greyscale. Det politiske ståsted, som redegøre for det der med at eksistere et sted, hvor vi accepterer frygtelige ting, blot fordi vi har vores forklaringer, vores gråbetonede årsager som ikke stemmer overens med de etiske principper vi burde vægte som mennesker. 

Vi ser frygtelige ting ske, uden egentligt at gøre noget ved det. 

I hvert eneste interview har jeg eksempelvis snakket om Gaza situationen - og i hvert eneste interview på TV er det blevet fjernet. Vi lever efterhånden i et samfund, hvor vi er bange for at blande os, til trods for det vi oplever, ikke er okay.

Det er det jeg oplever med foreningens medlemmer, mine offentligt ansatte som udsættes for de værste repressalier blot fordi de går imod et system som efterhånden er kritiseret af mange. 

Så ligesom Holdens lærer Mr. spencer udtaler sig så er det rigtigt nok, at livet er et spil, og vi bliver nødt til at opret holde regler og rammer for at være en del af samfundet på respektabel vis. Det ER en nødvendighed at spille reglerne for at kunne være en del af det. Men hvad med når de ting vi oplever er så frygtelige at det går imod vores menneskelige natur? 

Herved vil jeg forholde mig til Holdens svar .

"Game, my ass. Some game. If you get on the side where all the hot-shots are, then it's a game, all right-I'll admit that. But if you get on the other side, where there aren't any hot-shots, then what's a game about it? Nothing. No game.”

Så her står vi, et sted midt i en (måske) 5 måneder lang retssag, hvor jeg tiltales for 3 ting, fra 3 parter som alle sammen har det samme problem med mig. Jeg valgte at gå imod deres ønsker og dokumentere hændelserne i mit liv med dem, da jeg mente at det var i mine læseres, mine medlemmers og mit samfund bedste interesse at have indsigt i. Der er en rød tråd imellem alle 3 parter som PT alle sammen leger offer fordi de havde noget imod at jeg skrev min historie ned, og har sidenhen hændelserne løbet fra deres ansvar i sagen. Et ansvar jeg stiller dem til regnskab for nu, - stolt! 

Jeg nægter at Greyscale den - og det vigtigste og bedste jeg kunne gøre var at sørge for at de her slags ting kom frem i lyset. Jeg er ude efter at få ændret en mangelfuld lovgivning som ikke griber ofre de rigtige steder og bane vejen for en hel ny måde at tænke på. Jeg vil ikke bidrage til mee too bølgen som den er men bane en ny kurs for den. Im a cultural alchemist...teknisk set altså. Jeg søger altid efter en bedre verden og en universal elixir for verdensfred. 

Husk nu at jeg arbejder med kvalitetsudvikling og implementering til hverdag, - og udover at drømme om en fremtidig Ph.d. efterfulgt min kandidat, så er drømmen at OLIVIA skalaen implementeres. Man beskriver alkymi som en proces af transformation, skabelse eller kombinering.(vitterligt definitionen af kvalitetsudvikling) ...Et eller andet sted spiller min gamle sjæl godt i led med det faktum at jeg arbejder med kvalitetsudvikling. Det er lidt morsomt.

Jeg elsker min uskyldighed og min nativitet - og jeg kan ikke lade verden tage mere fra mig. Jeg nægter at stoppe med at være glad og sund og farverig fordi verden ønsker mig grå og ja...alle vil så desperat gerne have der er en grund til at jeg er sådan som jeg er. Den eneste grund er en mangelfuld lovgivning - ellers lever jeg det liv jeg altid har drømt om og kæmpet for, og der er faktisk ikke een eneste at mine mål som jeg ikke har opnået endnu . Jeg er tryg, glad og har en hverdag med de rammer og ressourcer som giver mig roen til at rumme og summe enhver storm. Jeg har ro i mine projekter og mine agendaer, og vigtigst af alt, ro i mig selv og mine traumer. 

Speaking of games...Jeg kan huske det som det var i går. Modparten (fra min sag) havde ringet en kollega op på arbejdet (jeg var studerende) og sagde noget i led med "du har lige snakket med een af mine yngre kollegaer"...hvorefter han fortsatte samtalen med den anden læge i røret på den anden ende.

Jeg vidste at det ikke var sandt, og da han var færdig med samtalen kiggede jeg lidt undrende på ham og rejste mine øjenbryn og smilte lidt sødt imens jeg sagde "Hvorfor lyver du sådan, han er da ældre end du er ham ####". Han grinte lidt og lavede et smirk, imens han sagde at det "bare var et trick for at få lidt psykisk overhånd i samtalen"....

Damn. Han var ekspert i manipulation...Jeg havde aldrig en chance imod det der dengang som genert studerende jo.

Idag er det en anden historie.

Teknisk set, er vi to Jokers som møder hinanden i retten. Ham på åbenlys og ruthless vis, og jeg på min helt egen Elle Woods agtige vis med min humor som følgesvend.

Jeg vil gerne minde jer om at der er adskillige andre kvinder som havde klaget over denne mand - de blev kaldt ind som vidner men anklagemyndigheden nedlagde forbud mod det. Vi havde et særskilt retsmøde om dette tilbage i August. De mente kun det var relevant med de vidner som havde set MIG blive krænket og ikke de andre kvinder som selv havde klaget over ham på arbejdspladsen.

·       Også vil jeg gerne minde jer om at det kom frem i retten idag at der ER kommet henvendelser fra andre kvinder omkring samme politikker. 

·       Ydermere er det italesat af eksperter hos TV2 at den eneste årsag til at det politikeren har gjort ikke er ulovligt er fordi han er folketingsmedlem og ikke lokalpolitiker eksempelvis ....

·       Også sætter vi en stor fed streg under det faktum at INGEN er blevet stalkede. Jeg skrev en læges navn på min blog, og dette gjorde jeg fordi regionen i årevis har negligeret bekymringshenvendelser fra adskillige medarbejder om samme mand uden at have undersøgt sagen. En lovgivning som skulle beskytte offentligt ansatte misbruges for at tiltale mig. Det ville aldrig have været ulovligt det jeg havde gjort, havde han blot ikke været OFFENTLIG ansat . Så havde det drejet sig om et civilt anliggende og det ville ikke have været ulovligt at jeg skrev hans navn.

Kan i fornemme den der røde tråd igen? ...Også gør Regionerne ALT for at begrave min stemme fordi jeg har skabt et overblik og den RØDE TRÅD over de hvad, 7 forskellige læger som indenfor de sidste 3 år alle sammen er i fængsel eller som har begået selvmord grundet krænkelsessager? 

Houses of Mirrors are being shattered everywhere.. 

Det er vigtigere end nogensinde før , at i forholder jer kritisk til det i læser i medierne. Det afspejler ikke sandheden og der udelukkes så meget at det som rent faktisk skrives er så langt fra sandheden det kan være. I kender spillet - det er overskrifterne som bringer læserne ind. Også har jeg nævnt at de bruger de forkerte citater og hvordan jeg har startet en sag grundet dette. Jeg kan acceptere tarvelige overskrifter, men ikke at de decideret mis citerer mig i retten. 

Det er SÅ sørgeligt. Prøv at se hvordan jeg som kvinde ikke for fortalt min historie som den er - OG jeg bliver mis citeret og sat i et dårligt lys fordi de vil have overskrifter. Hvor meget skal vi ikke vædde med at ligeså snart de her mænd udtaler sig, så husker pressen at skrive alt ned som de siger? Det er så sørgeligt som det skal være , at deres stemmer, meninger og holdninger kommer til at vægte mest når jeg vitterligt kan dokumentere at jeg er langt fra den eneste kvinde begge parter har et track record med. Vær yderst kritisk mhp det i læser i pressen; og læg mærke til at ting i min historie som er SÅ vigtige udelades mens de nok skal sørge for at alt hvad de her mænd siger kommer frem. 

Ad for hvad vores samfund er blevet til.

Jeg har taget alle rets dage og intense afhøringer med et gran salt og et smil. Jeg bliver nødt til at latterliggøre det faktum at til trods for alle ovenstående ting så er det MIG som sidder på anklagebænken. Det er vanvittigt til den grad af, der simpelthen ikke er andet at gøre end at være lidt komisk omkring det hele. Det havde været noget andet, såfremt det var modparterne som sad på anklagebænken. 

Det var en hård dag i retten idag, og jeg må indrømme, at jeg havde svært ved at tilbageholde min foragt for Karen "with a stick up her Butt " anklageren som pludselig mente at det var relevant at bringe hele min roman på bordet. Hun insisterede på at læse uddrag af visse dele af mine tekster op, i had none of that shit (som man siger) og fik hende til at læse hele blogindlægget op. Hey. Jeg siger det bare, udover at være en jokster så mener jeg det når jeg siger kontekst er vigtigt. Hun kommer til at læse mange, mange flere af hele mine (oftest lange og intense) blogindlæg op i retten. Stakkels journalister som måtte sidde og endure det idag...Den del var til gengæld lidt morsomt.

Det trækker ud med nye datoer og nye vidner hele tiden og det ser ud til at trække tænder - og tage lang tid at komme igennem min sag. Det er voldsomt, men altså....Jeg prøver at få det bedste ud af det og er egentlig bare der hvor jeg er begyndt at hygge mig med både medier, presse og min kommende udgivelse. Jeg er så glad for at jeg har verdens sødeste mand som bær mig igennem det værste når mine høje hæle (eller mit hjerte) begynder at gøre ondt. Han lader mig aldrig dulme for længe i tristhed, og har altid sine metoder til at opløfte hele min dag. 

Det er lidt mærkeligt vi ikke har nået til det her (skønne) sted før nu i vores efterhånden lange relation. I must have slept for 1000 years. Det er nu det går op for mig hvad en dygtig læge RIGTIG er. Baby er god hele vejen igennem...Jeg mener det. Han er mere naiv og uskyldig i forhold til livet end jeg VAR (inden et rovdyr spiste min sjæl) og lever op til det ed han lægger , modsat lægen fra min krænelsessag. 

Der er to slags læger- Dem som boller alle, og dem som boller den samme hele livet. Koldt, ligeud og blufærdigt sagt. Min hubby er old school.

Han passer på mig og finder charme i mine mange Quicks. Forleden dag ringede jeg til ham og fortalte ham om noget med et ADRENALIN-SJUS (Udtalelse fra mig; Adrenalin på engelsk udtale også + SJUS) ....mens jeg mente et adrenalin(udtalt på dansk) SUS...Nå man skulle nok have været der i øjeblikket men det var lidt sjovt. Endnu sjovere end da jeg fik min nye bil og ikke kunne finde ud af at indstille "jarvis" (som jeg kalder on demand stemmen aka "siri") og hver gang jeg fik et opkald ikke kunne skrue ned for lyden så alle på gaden kunne høre mine samtaler. Han har snakket mig ud af en krisesituation hvor jeg på min egen akavede vis har råbt "BILEN VIL IKKE STOPPE MED AT SNAKKE HØJT SKAT" imens han har prøvet at guide mig til de rette indstillinger....omg altså. Komisk men pinligt i øjeblikket. 

Han er sød....og Det er mega cute, at efter 13 år, så render jeg stadig panisk rundt og lægger makeup hver dag inden han kommer ind af døren, selv hvis jeg har rendt rundt i sweatpants hele dagen derhjemme og SÅ CUTE hvordan han efter 13 års bekendtskab stadig gør panik-rent hver gang inden jeg kommer hjem. (før i tiden inden jeg tog hjem til ham...hver gang. lol ) 

Jeg er et utrolig forkælet og velsignet individ. 

SÅ kære venner. Det er også derfor at mit fokus er det at give noget tilbage, og har brugt de sidste mange år på at grundlægge en forening sammen med en masse andre seje mennesker i min bestyrelse som ligeledes jeg ønsker det at gøre en forskel og hjælpe mennesker på en ny (og nødvendig) måde. Jeg var heldig at være ressourcestærk og velsignet. Det er ikke alle som er det, og der er desværre mange som har tabt den kamp inden jeg. Jeg bliver ikke et af dem <3

Husk nu, jeg har mestret det at være resiliens og altid kunne formå at trække op i smerten og forvandle den til kunst. Er i klar til en ny udgivelse en gang om året? Fordi det er jeg <3

Alarié