A Cindarella story & an audacious cadeau #41

Kære læsere.

Heres a special cadeau from me to you.

Der sker en masse bag kulissen for tiden- og det tager meget af min tid. I må bære over med at der går lidt tid imellem indlæg og Instagram updates en gang imellem.

I har fra starten af været en del af en vigtig rejse. First hand har i som læsere igennem de sidste 3 år fulgt mig igennem en vanvittig rejse. Først var der alle fyringerne, også modpartens tidligere ofte som jeg fandt (lægen) og alt den modstand jeg har fået undervejs i forhold til at blive hørt. I har læst med når jeg har beskrevet hvordan HR afdelingerne tvang mine chefer til at fyre mig, for efterfølgende at afvise at høre fra hele grupper af mennesker som nu stod frem med deres oplevelser med den samme mand(lægen). Selv under retssagen her har de nedlagt forbud mod at de måtte komme ind og vidne, da de ikke mener at hans andre ofre er en del af denne sag.

Så nu har jeg en gave til anklagemyndigheden i år. I ved i anledning af det er en speciel tid på året. Nu hvor Karen, senior anklageren de har hyret på fuldtid på min sag har haft travlt med at inddrage politikere i min sag for at skifte fokus fra det med lægen og hans tidligere ofre - så har jeg en lille gave til hende og region hovedstaden ❤️ Man må give det modparten og Karen at de begge har det til fælles at de er utrolig ….Audacious.

Theyve Got some nerve hva…een ting er at Region Hovedstaden i årevis har ignoreret den systematik jeg præsenterede for dem omkring modpartens tidligere ofre, en helt anden ting er at de nægtes at vidne i retten.

Kan jeg få en trommehvirvel?

Til januar kommer der et indslag med nogle vidner på den åbne skærm - og de kommer til at redegøre for deres forfærdelige oplevelser med denne mand. Det er på tide i ser, at det som udfoldede sig i retten sidst var ren og skær manipulation. De der falske tårer han aldrig helt fik klemt ud? Just added insult to injury.

Han løj - og det vil mine vidner redegøre for. Vidner som regionhovedstaden har negligeret at høre på de sidste mange år.

Det er en lille ting i kan se frem til og noget jeg arbejder hårdt på igennem julen ❤️ En lille gave fra mig af til jer på en helt speciel dag.

Jeg har det godt i hverdagen og nyder tiden og roen med mine kære. Jeg er ikke plaget af noget af de negative feedback fra internet trolls, jeg er mere bare ærgelig. Ærgelig over at se mennesker opføre sig på den vis uden de har haft den fornødne indsigt i sagen.

Jeg lader det ikke suge glæden ud af det jeg gør og give efter for den dementor effekt mange ønsker denne sag har på mit liv. I skal tænke på, at jeg er så utrolig stolt af det jeg laver. Negative lashbacks eller ej, jeg er på egen hånd med til at sørge for at ingen af modparterne nogensinde kan arbejde som før. Jeg er så tæske stolt af det jeg har formået alene, hvilket er at sørge for en række farlige mennesker ikke kan gå iblandt os uset. Jeg har altid haft tillid i mine projekter og jeg glæder mig til at se hvad det gør ved sagen med lægen at tingene også kommer frem.

Siden indslaget på Tv2 omkring ham politikeren? Der er sket nogle ændringer på hans arbejde og den der fine lejlighed? Den er sat til salg.

Jeg er så stolt af mig selv for at være den som  bringer de her typer ned efter det de har udsat mig og andre for. De kræver styrke og det at være en naturkraft. Jeg hviler i de resultater det skaber, lad os sige det sådan.

Jeg mente det jeg sagde til hende min søde dame fra politiet til den sidste afhøring.  Hun kiggede lidt undrende på mig og spurgte mig om hvad planerne var for de kommende udgivelser. Jeg smilte lidt til hende og sagde at jeg ikke kunne indvie hende for meget i det, men at jeg blev nødt til at citere Zara Larsson i det øjeblik og sige “lige meget hvad det medbringer af konsekvenser for modparterne, så har de inden da fået alverdens muligheder for at løse tingene og at det altså “Aint my fault” “hvad det vil have af konsekvenser. Det var lidt morsomt.

Jeg går kun op i de resultater jeg skaber. Jeg kan stadig huske det som det var i går. Jeg havde delt min tekst med Fie fra afdelingen, min gode veninde som havde bedt om at læse den igennem for at give mig feedback på den. Den tekst som indeholdt min kritik af ledelsen og modparten for de krænkelser jeg oplevede. Dagen efter der havde hun delt den med ledelsen, som brugte det som en undskyldning for ikke kun at fyre mig men også sætte mig på en intern shitlist i regionen. Det var som scenen i a  Cindarella story, da jeg blev kaldt op på det kontor . Ledelsen havde fået fat på min bog, og havde pludselig travlt med hånende at citere fra den og gennemgå den uden at forklare mig hvordan de havde fået fat på den. Det var sønderknusende og så tarveligt et scenarie.

Og alligevel så forsvarede jeg ham, og fortalte dem at intet var galt. Hvorfor? Fordi jeg ikke kunne  se hvordan det skulle gavne at de havde taget en litterær kritik af en adfærd (som modparten havde undskyldt for og som jeg havde bedt om et officielt møde omkring med ham og min vejleder) og gøre det om til noget meget større. En me too sag.

Jeg mener han havde jo allerede undskyldt for hans adfærd overfor jeg - og intet i mig havde nogensinde set det forræderi komme som kom efterfølgende.

Jeg troede han ville tage ansvar og informerede ledelsen om, at de blot skulle have et møde med os begge to, så vi kunne afklare alt omkring den affære som aldrig hændte. Jeg troede at han ville tage ansvar for at have ageret flirtende og opmærksomhedskrævende overfor mig og de ting som ledte vores kollegaer til at tro at vi måtte have en affære. Jeg troede aldrig nogensinde at nogen rigtig mand, nogen sinde hellere ville lyve og kaste en ung studerende under bussen. Også for hvad? Fordi han ikke kunne tage ansvar for at være flirtende af natur?

Var det det værd at ødelægge livet for en ung sygeplejerske?

Jeg får kvalme når jeg tænker på hvor på ruthless vis han agerede og ikke skænkede sine handlinger en tanke. Et møde sammen med ledelsen var det eneste jeg nogensinde bad om, så han kunne være ærlig og ikke manipulere sig ud af sandheden. Han tog altid styringen under vores samtaler og lod mig aldrig alt udtrykke den ulykke jeg følte baseret på hans adfærd overfor mig, og jeg ønskede kun et møde med ledelsen så jeg kunne få lov til at sige alt det jeg ønskede at sige.

Og nu er vi her. I kender det gamle ordsprog. “Loose lips sink ships”, og det er præcis der hvor vi er nu. I kan se frem til kommende dokumentarer, serie af bøger og ikke mindst en film (ellers flere?) som kommer til at redegøre for den sandhed de har lagt så meget effort i skulle skjules.

Vi skal gøre Karens tid og penge værd som senior anklager på min sag - og siden hun har kæmpet så hårdt for at få lov til at læse op i mine bøger, så har jeg helt specielt overraskelse til hende i foråret. I ved jeg elsker at smide mine PR bomber, og denne her kommer til at være (af den lovlige slags dont worry…lol)  en helt speciel ting hun kan få lov til at inddrage i retssagen inden den slutter siden hun brænder sådan for at læse op fra min bog i retten.  Lad os give Karen noget at læse op fra .

Læs med i næste uge hvor det tomme indlæg udfyldes.

Alarié